lørdag den 2. januar 2010

En lille huskeseddel

Der er godt nok mange gode derude... og siden jeg ikke har noget bedre at lave, så får i lige en enkelt mere. Denne så jeg hos Prinsessen, som igen var lånt hos en anden.

Alder: 26, men grundet al for lidt motion pruster og stønner jeg som en på 80.
Børn: 0. Selvom jeg behandler mine katte som var de børn.

Husdyr: 2. Mine dejlige katte Lotus og Freja.
Graviditets test: 0.

Celleprøver:
Kun den ene som kræves af kvinder i min alder.

Mænd: 1 kæreste, som ikke længere går under den titel, men bedsteven i stedet.
Perversioner: Ingen

Job: Sidder stadig fast i jobbet som IT supporter i Sverige

Løs hud: Ingen, sørger nemlig for at stramme det ud med fløde. (Dette skulle der dog gerne gøres noget ved nu)

Økonomi: Grundet førnævnte job - ikke eksisterende.
Komplimenter: Min bagdel har høstet et par stykker, og har fået at vide af flere at jeg er helt min egen (Det tager jeg som den største kompliment om det så var ment sådan eller ej).

Frisurer: langt - kort - langt - kort. Jeg kan aldrig bestemme mig. Men har fået pandehår igen, for første gang i mange år.

Katastrofer: Jeg knækkede en negl og har smadret et blinklys på bilen. Uha jeg er farlig for mine omgivelser :p

Forældre: De er dejlige og støtter mig i mine valg (uanset om de vil det eller ej- hehe).

Venner: Jeg har fået mange gode venner i Sverige, og forholdet til vennerne i DK er jeg bange for løber lidt i sandet. Føler jeg er den eneste der gør noget for at holde besøgende ved lige og må måske også indrømme at det skuffer mig at ingen har været der for at besøge mig. Selvom jeg gladelig rejser til DK i tide og utide uanset hvor dyrt det er for en svensker i forhold til en dansker.

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0. Det tror jeg nu også er meget godt. Til gengæld er jeg blevet spurgt om jeg vil være brudepige. Yay!
40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: 0. Og må indrømme at det sgu er for ringe.

Internationale aktiviteter: Jeg har pendlet mellem DK og Sverige men ved ikke om det tæller. Ellers har 2009 været temmelig sørgelig når det kommer til rejser.

Boliger: 2. Min første lejlighed heroppe som var ved at ruinere mig med el regningerne og nu min nye lækre friske lejlighed, som jeg aldrig vil væk fra igen. Gad vide om jeg kan tage den med mig når jeg engang skal videre...

Brandskader: Ingen i år, men mindes noget med en juledekoration sidste år i den gamle lejlighed. Brandalarmen fandt jeg da ud af at der var.

Eneulykker: Når man parkerer en bil på en skrå parkeringsplads, så anbefales det at holde øje med den del af bilen, der er tættest på slutningen. 1 stk ødelagt blinklys og en meget pinlig berørt Litzy.
Tømmermænd: Dem synes jeg så ikke jeg har haft så mange af. Der har været et par vilde fester, men straffen dagen efter har været mild i forhold til mange andre år. Jeg tror det er pga min nye gudedrik: G&T. Hvis jeg holder mig til det så kan jeg sejle rundt en hel nat og ikke været andet end træt og tørstig dagen efter.

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:
Gik jeg fri af denne gang. Men slankekuren starter 4. januar 2010... eller dvs. kostomlægning, for kur kan jeg alligevel aldrig holde.

I alt på bundlinjen: 2009 var et ok år. Ikke fantastisk, ikke forfærdeligt, men ganske uneventfull. Satser på at det går bedre i det nye år.

Godt Nytår!

Ingen kommentarer: